Menu

Julehilsen fra bestyrelsen

image HFC's klubhus i flot decemberlys 18/12-21
19. december 2021 kl. 12:01

Haslev FC lukker nu fodboldåret 2021 ned og holder tre ugers julepause.

Vi ser i det nye år frem til at fortsætte den gode udvikling, vi har oplevet i 2021, hvor vores mange dygtige og engagerede trænere har gjort en kæmpe indsats, som vi skylder dem alle en stor TAK for. De har været afgørende for, at børnefodbolden har løftet sig, både på medlemssiden og i den daglige træning; at vores ungdomshold har formået at fastholde spillerne i en god og solid udvikling;  at damesenior meget glædeligt har stabiliseret sig med en pæn spillertilgang efter et turbulent forår, og at herresenior har formået at indlemme de mange unge spillere i en spændende seniortrup med masser af fremtid i.

Ikke alle resultater er gået vores vej, men sådan er nu engang sportens verden, og det ændrer ikke vores fokus på, at vi ikke bare skal stå stærkt "i morgen", men at vi også kigger frem imod udvikling af spillere, hold, trænere og hele klubben på længere sigt.

Til alle medlemmer og deres familier, trænere/ledere, sponsorer og andre venner af HFC ønsker vi en glædelig jul og et godt nytår, og på gensyn i 2022.

Venlig hilsen

HFC's bestyrelse    

Luk